Gaia

Gaiagrafica

Gi’ den helt personlige gave

- en tegning ellet et originalt grafisk tryk

 

Kaj Smedemark

Biolog, tegner og grafiker

Naldmose 2, Fynshav, 6440 Augustenborg.

Mobil 24 93 83 47

smedemark@gaiagrafica.dk

Gaia er det græske ord for Jordens gudinde

Gaia er symbolet på menneskets samhørighed med dyrene og planterne og lyset og luften og vandet og jorden.

 

Min motivverden er bundet til naturens organiske former og de økologiske netværk.

 

Vælg et kært personligt motiv. Send en mail til smedemark@gaiagrafica.dk og vedhæft en eller flere digitalfotos af det ønskede motiv. Vi korresponderer derpå om et velegnet motiv og format til enten tegning eller et grafisk tryk.

 

Motiver til grafik - koldnål eller ætsning - undergår en kunstnerisk bearbejdning så De må ikke forvente en naturtro kopi.

 

Raderinger - koldnål og ætsninger - fremstilles som håndværk i eget værksted. Det er tidskrævende. Derfor er bestillingen først godkendt, når der er svaret bekræftende på ordren fra gaiagrafica med angivelse af motiv, antal, format, leveringsdato og samlet pris.

 

Er De ikke tilfreds med trykket ved levering er der returret inden for 14. dage. Ved oplag på flere tryk – op til 20 – godkendes det første tryk, hvorefter der ikke er returret ved levering af de resterende tryk.

 

Tegninger og tryk laves i eget atelier i Naldmose på Als.

Såvel tryk som tegninger monteres i passe-partout og en smuk lys træramme. Pris for montering ca. 200 kr.

Kaj Smedemark: Koldnål, 21x29 cm. Morgen ved skovbryn ved Sønderskoven. Maj 2016.

Pris for tryk: 1200 kr. (ekskl. indramning).

Den grafiske plade er magisk. Stregerne er seismografiske tegn i zinkpladen (eller en kobberplade). At ridse i metalpladen kaldes at radere med koldnål. Ridserne efterlader en vold (grat) omkring linierne; derfor får de trykte streger den vidunderlige mørke uldne karakter. Indtryk føres over håndens linjetegning ned i pladens ridser, der ikke lader sig korrigere. Koldnål er stilfærdig dramatik uden fortrydelse.

 

Man kan lave prøvetryk undervejs og arbejde videre med pladen, men man kan ikke viske ud. Højst overskrive uønskede strukturer. Trykket kan efterfølgende, som her, på føres en akvarelfarve.

 

Koldnål lever af den umiddelbare sanselighed fra øje til hånd.