Grønne sange



Nyfødt


Teksten kan synges til Erik Sommers melodi til Johannes Johansens tekst, ”Du, som har tændt millioner af stjerner” (1981). Nr. 591 i Højskolesangbogen (19. udg.) og side 88 i Højskolesangbogen for børn.

 

Ængstelig venten på tegn fra den lille

li’ som at værne om livets idé,

usikker, bare det ikke går ilde,

hybris omtrent er at vove at le.

 

Vi bærer linen fra tidernes morgen

ubrudt fra dengang da leret tog form,

aldrig fortæret af mørket og sorgen,

aldrig fortabt under skybrud og storm.

 

Og da du kom i en livstråd fra himlen

tændtes en stjerne med funklende glød

du blev med ét til en perle i vrimlen,

lille og vis, hvad så end det betød.

 

Som millioner af kimcelle baner

samlet i din lille vidunderkrop

afhang dit liv af de fjerneste aner

adskilt fra dig, men som du lyser op.

                                              

Håbefuld vente det hele begynder,

se dine øjne og høre dit skrig,

amme fra kaos, du dier, vi nynner,

roen fremtryllet - og prise sig rig.

 

Nyfødt, men forud naturen forbundet,

udvalgt i verden fra livet blev til,

fælles i luften, i lyset, sekundet,

bringer du skabelsens glæde i spil.


Fra Det vilde i os. Vandplaneten III.

Gaiagrafica/BoD 2021



Sonet


I bække, floder, hjerter, kællingetand

rinder den livgivende, nærende ilt, 

ikke i damp eller is, men i vand,

som kredsløb fra jord til regn og til vildt.

 

Er dette træf af lykke for kærminde,

monark og klyde og mand og kvinde

et ekko fra skabelsen, da der blev lys,

et varslet fristed fra kulde og gys?

 

I dufte og kulør som honningmelon

flakser citronfuglen i forårslegen

i en hasarderet elskovspassion.

 

Livet er sårbart og sættes på spil.

Til stede i verdens vrimmel af tegn

er liv et nu, der fostres, findes, går til.


Fra Vandplaneten. Sonetkrans og digte 2019. Vers 6.

Gaiagrafica/BoD




November


Novembers dage med glimt af lyset,

der titter gennem de lyse timer,

udsender varsler om kuldegyset,

når råkold, isnende tåge rimer

på nøgne grenklædte bøgetræer,

 - det stille hvidklædte vintervejr.

 

De sorte alliker flyver flokvis

i morgengryets forgyldte regndis.

Fasaners rødbrune fjerdragt lyner

i alle regnbuens drømmesyner

om klodens følsomme luftmembran

som værn mod tabet af livets plan.

 

Bevidste væsner med livets kode

går rundt på solstjernens lille klode

blandt tegn og stemmer fra dyre hjerner

og spørger ængsteligt, hvem der værner

om klodens kosmiske grønne egn

med kim fra skabelsens første tegn?

 

I dag er flokke af gæs til stede

i markens spirende vinter hvede,

og pindsvin putter i hvilerede

i havens forede bo, som spæde,

og sammenrullet med for mod bag

om kroppens langsomme hjerteslag.

  

Planetens regnfulde skyer smager

af regnskovskys i novembers væde,

af bagte boller og pandekager.

Jeg mærker glæden, forløst til stede,

fortælle, hvile i det der er;

jeg ved det varmer at være her.


Fra Grønne sange til tiden. Vandplaneten II. Lyrik og essay om naturens sammenhænge. Gaiagrafica/BoD, 2020.

Kaj Smedemark

Forfatter, biolog og grafiker

Naldmose 2, Fynshav, 6440 Augustenborg.                             

Mobil 24 93 83 47

smedemark@gaiagrafica.dk